Hårpynt til enhver lejlighed

Store, overpyntede hårbøjler har i længere tid været in nu, og mange af dem er rigtig fine, men hvis jeg har en bluse på med mange detaljer og mit fede Marc Jacobs ur, bliver det for meget med et fjerprydet hårspænde på størrelse med en påfugl. Det er en af grundende til at jeg har forelsket mig dødeligt i Pico, som både ligger i Grønnegade ved Kgs. Nytorv og på Østerbrogade. Her kan man finde hårpynt i alle afskygninger – de har alt fra store, flotte og yderst iøjefaldende hårbøjler til små spænder med stjerner, hjerter, sommerfugle mm. i alverdens farver, og så er der noget, der passer til enhver pengepung. Jeg er især vild med de små hårspænder, fordi de pifter ethvert casual outfit op, og så koster de ikke så meget, så jeg kan sagtens tillade mig at købe nogle stykker, så jeg har noget at skifte mellem til hverdag. Når jeg skal i byen, skal jeg have hårbøjlen med de sorte, skinnende fjer, fordi den er smuk og sej på samme tid.

Leave a Reply